Totalrenovering med facadeisolering og fokus på kvalitet
Dette projekt handlede om at give en ældre, nedlagt landbrugsejendom nyt liv – både inde og ude. Huset trængte til en kærlig hånd, og derfor blev der udført en gennemgribende renovering med fokus på komfort, energioptimering og et flot slutresultat.
Udvendigt blev boligen facadeisoleret for at forbedre husets isolering og skabe et mere energieffektivt hjem. I forbindelse med arbejdet blev hele kloakken udvendigt udskiftet, og alle brønde blev flyttet for at gøre plads til den nye og tykkere facadeopbygning. Huset blev afsluttet med en flot slutpuds/fils i en elegant farve, som gav ejendommen et moderne og stilrent udtryk samtidig med, at den gamle charme blev bevaret.
Indvendigt blev der også lagt mange timers arbejde i at skabe et solidt og fremtidssikret resultat. Der blev etableret ny gulvisolering, udført nyt kloakarbejde og støbt nye gulve, så boligen i dag fremstår både komfortabel og klar til mange års brug.
Et projekt hvor kvalitetshåndværk, energiforbedringer og flotte detaljer går hånd i hånd.











